Glamsbjerg Kreativitet & Service 2018-06-20T12:53:42+00:00

Kreativitet & Service

På Kreativitet & Service vil du blive præsenteret for en masse forskellige typer af håndværk indenfor tekstil, dekorationer, indretning og re-design af brugte møbler og lignende.  

Vi producerer både med henblik på salg på skolen, bestillinger fra kunder og evt. lokale butikker. Du vil lære at lave mønstre og arbejde med inspiration, som vi henter i blade, i naturen og på udstillinger m.m.  

Vi stiller ikke krav om, at du har forhåndskundskaber, men vi forventer, at du vil gå ind i arbejdet med åbenhed og en positiv indstilling, og at du har ønske om og viljen til at gøre dit bedste. 

Du får indflydelse på din hverdag og mulighed for at se dine ideer blive til salgbare produkter. Undervejs vil vi også have fokus på, hvordan man evt. kan bruge det, vi fremstiller, i arbejdet med børn og ældre. Både i måden tingene fremstilles på, men også i hvordan det færdige produkt kan benyttes. 

Servicedelen består dels af rengøring på skolens fællesarealer og indimellem med at hjælpe til i køkkenet. En vigtig del af servicefaget er også at blive bevidst om sin egen fremtoning og imødekommenhed. Hvad enten man gerne vil arbejde i en butik med kundekontakt eller på institutioner som vuggestue, børnehave eller plejehjem, er det vigtigt at kunne yde den nødvendige service og omsorg.

Tasker og børnetøj

UDDANNELSES RETNING

Vores elever går ofte videre til uddannelser indenfor områderne:
  • Sundhed, omsorg og pædagogik

  • Krop og stil

  • Merkantil (handel og kontor)

  • Beklædningshåndværker

  • Boligmontering

  • Tekstil