Glamsbjerg Træ 2018-03-21T17:35:28+00:00

Træværkstedet

Fredensvej 25, 5620 Glamsbjerg

Afdeling Glamsbjerg råder over et træværksted, et metalværksted og en pavillon med kontor, køkken og undervisnings– og badefaciliteter.

Kan du lide at arbejde med træ, så er dette værksted noget for dig!

På værkstedet fremstiller og reparerer vi havebænke og legehuse, cykelskure, hundehuse, æblekasser, foderbrætter m.m.  Vi reparerer og vedligeholder institutionslegepladser og møblement i.h.t. gældende love og regler. Vi arbejder både i værkstedet og ude hos kunden.

Vi har et tæt samarbejde med metalværkstedet, som er placeret under samme tag, samt med skolens andre værksteder. På den måde kan vi sammen løfte også de større opgaver.

Du får forståelse for materialevalg og beregning, tegningslæsning og måleteknik. Du tilbydes §17-kursus: ”Arbejdsmiljøuddannelse ved svejsning og termisk skæring”.

Erhvervsorientering og samfundsrelevante emner inddrages dagligt i den almindelige samtale over arbejdet. Desuden tager vi lejlighedsvis på virksomhedsbesøg, udflugter mm. En gang om ugen går vi i hallen eller lign., så du kan få frisk luft og motion ved boldspil mm.

UDDANNELSES RETNING

Vores elever går ofte videre til uddannelser indenfor områderne:
  • Tømrer

  • Snedker

  • Maler

  • Murer

  • VVS

  • Struktør