Glamsbjerg Metal 2018-06-20T12:51:42+00:00

Metal

Fredensvej 25, 5620 Glamsbjerg

På metalværkstedet kan du være med til mange forskellige arbejdsopgaver, både indenfor traditionelt smedearbejde og tilgrænsende områder. For eksempel arbejder vi med svejsning, lodning, maskinarbejde (industriteknik), VVS, el og svagstrømsarbejde.

Du har mulighed for at afprøve og arbejde med forskellige svejseteknikker som MIG/MAG, Elektrode (Co2), TIG samt Autogen (Ilt og Gas). Vi producerer specialopgaver som håndbold- og fodboldmål, bordstel, trapper, trappegelændere, beslag, mindre drejeopgaver, vejrhaner, stumtjenere og skilte mm. Vi sliber knive til plæneklippere, så det kan du også lære.

Værkstedet er udstyret med forskellige værkstedsmaskiner bl.a. drejebænk, fræser, båndsav, boremaskine, valse og hydraulisk presse. Værkstedsrelateret teori som tegningsforståelse, værkstedsteknik, el-lære, motorlære og samfundsfag integreres i det praktiske arbejde på værkstedet. Som elev på metalværkstedet gennemfører du et §17-kursus: ”Arbejdsmiljøuddannelse ved svejsning og termisk skæring”. Dette er et lovbefalet, kompetencegivende kursus, som er meritgivende på videre uddannelser indenfor metalområdet.

Vi samarbejder bredt med de andre værksteder på skolen, så vi sammen kan løfte større opgaver.

UDDANNELSES RETNING

Vores elever går ofte videre til uddannelser indenfor områderne:
  • Smed

  • Mekaniker

  • Industritekniker

  • VVS

  • Elektriker

  • Produktør